Et hav af gode grunde til at vælge NaturSkånsom

Danmark har fået et nyt, statskontrolleret mærke, der viser vej til fisk af høj kvalitet. Fisk, der er fanget vildt med respekt for naturen af et aktivt kystfiskeri. Det er der et hav af gode grunde til!

Hver en fisk og sten, hvert et skaldyr og sandkorn er gode grunde. Sunde bestande, en levende havbund og biodiversitet er det, der kendetegner det hav, vi danskere drages mod og værner om. Med andre ord, havet der omgiver os er et komplekst og vigtigt økosystem, vi skal beskytte. Derfor er naturskånsomt fiskeri vigtigt. Derfor er det nye mærke NaturSkånsom vigtigt.

Men forandringer kommer ikke af sig selv. Vi forbrugere spiller en afgørende rolle. Med den nye mærkningsordning er det vores valg i køledisken og på menukortet, der skaber forandringer. Ved at vælge fisk med mærket NaturSkånsom vælger vi fisk, som er fanget med fangstmetoder, som skåner den værdifulde natur på havbunden, og derved tager vi ansvar for en havbund fuld af liv. For det er de små valg i hverdagen, der gør forskellen.

Kig efter mærket der, hvor du køber og spiser fisk.

Kravene bag mærket

Den nye mærkningsordning hviler på fem krav, der sikrer, at fisk med mærket NaturSkånsom kommer fra et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri.


Skånsomme fangstmetoder

Fisken skal være fanget med skånsomme redskaber.

Sunde bestande. Ingen fiskearter i ordningen må være truet, og alle fisk i ordningen skal være fanget fra sunde bestande.
Sunde bestande

Ingen fiskearter i ordningen må være truet, og alle fisk i ordningen skal være fanget fra sunde bestande.


Mindre fartøjer

Fartøjet fisken fanges fra må ikke være længere end 17 meter.

Kystnært. 80 % af fartøjets fangstrejser i et kalenderår er ikke længere end 48 timer.
Kystnært

80 % af fartøjets fangstrejser i et kalenderår er ikke længere end 48 timer.

Kvalitet. Fiskerne skal have gennemført et kvalitetskursus, der f.eks. indeholder uddannelse i fødevarehåndtering.
Kvalitet

Fiskerne skal have gennemført et kvalitetskursus, der f.eks. indeholder uddannelse i fødevarehåndtering.

Tilmelding til NaturSkånsom

Vil du som fisker, restauratør eller forhandler være med til at skabe en positiv forandring for havmiljøet?

Læs her, hvordan du tilmelder dig NaturSkånsom mærkningsordningen:

Tilmelding til NaturSkånsom

Kampagne- og pressemateriale

Her kan du finde kampagnens presseomtaler og hente kampagnematerialer som f.eks. mærkets brandguide, plakater og film:

Hent materialer

Forhandlere af NaturSkånsom

Du kan finde NaturSkånsom fisk flere steder. Produkter med mærket vil kunne findes hos lokale fiskeforhandlere, på restauranter, i kantiner og gradvist i udvalgte supermarkeder:

Forhandlere af NaturSkånsom

NaturSkånsom er skabt i samarbejde med eksperter og erhvervsliv

Det nye mærke er udviklet i et samarbejde mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og en række partnere fra både fiskeriet, erhvervslivet og natur- og miljøorganisationer. 
NaturSkånsom vil blive fulgt af en følgegruppe, der løbende rådgiver ministeriet om mulig udvikling af mærket. Følgegruppen vil bestå af relevante organisationer, herunder grønne NGO’er, fiskeriorganisationer og forskningsinstitutioner.

Organisationer og virksomheder i partnerskabet omkring NaturSkånsom:

Amanda Seafoods A/S
Danish Seafood Association
Danmarks Fiskehandlere
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Restauranter og Cafeer
De Samvirkende Købmænd
Fazer Foods
Fiskehallen Tvilling
Fiskerikajen
Fiskeristyrelsen
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler I Danmark
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Fødevarestyrelsen
Han Herred Havbåde
Horesta
Hørkram
Kystfiskerkompagniet
Landbrug og Fødevarer
Letz Sushi
Løgismose Meyers
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Odd Fellow Palæet 
Rema 1000
Seafood Danmark A/S
Økologisk Landsforening
Aalborg Universitet, Centre for Blue Governance